OM OS
Wemmelund Arkitekter en multidisciplinær tegnestue med projekter i både ind- og udland.
Vi tror på, at arkitektur ikke bare er noget, man ser på. Den mærkes, bruges og påvirker den måde, vi lever på. Derfor arbejder vi med adfærdsarkitektur som vores grundlæggende tilgang: at forstå, hvordan mennesker, bygninger, materialer og natur påvirker hinanden – og lade den forståelse forme arkitekturen.
Vi begynder med at se, lytte og undersøge. Hvad fortæller stedet allerede, og hvad kan det blive til? Hvordan bevæger man sig gennem dette sted? Hvor søger man hen? Hvordan kommer lyset ind? Og hvad gør et materiale ved et rum?
For os er det netop i disse sammenhænge, at arkitekturen opstår. Derfor arbejder vi på tværs af skalaer – fra landskab og bygning til rum, møbler, materialer og detaljer – og altid med blik for det liv, der skal leves i det.
Vi arbejder tæt sammen med dem, der skal bruge, bygge og leve med det, vi tegner.
Vores ambition er at skabe arkitektur, der hører til, tilfører nye kvaliteter og kan leve videre over tid – arkitektur, man får lyst til at bruge, holde af og passe på.
YDELSER
Vi arbejder for mennesker på tværs af skalaer og fagligheder – fra møblet og det enkelte rum til bygningen, byen, landskabet og kulturmiljøet.
Renovering og restaurering
Transformation og nybyg
Indretning og møbeldesign
Bygningssyn, vedligeholdelsesplaner og fredningsmanualer
Kulturarv og kulturmiljøer, SAVE-registrering og byrumsanalyser
Byfornyelse, lokalplaner, udviklings- og helhedsplaner
HISTORIE
Tegnestuen bygger på en tradition, der går tilbage til 1867, hvor den anerkendte arkitekt Valdemar Ingemann grundlagde tegnestuen. Senere blev den videreført af sønnen, den velrenommerede arkitekt Bernhard Ingemann, og derefter af det markante københavnske arkitektfirma Bendixen & Klein, der i 1920'erne til 1950'erne satte et tydeligt præg på dansk bolig- og erhvervsbyggeri. Fra 1954 tog arkitekt Jørgen Wemmelund over og ledede tegnestuen i mere end 30 år, og siden har navnet Wemmelund fulgt tegnestuen.
I dag ejes og ledes Wemmelund Arkitekter af Trolle Kieler, Lars Christiansen og Signe Ulfeldt Nielsen - Det er med både stolthed og ydmyghed, at vi viderefører en af Danmarks ældste tegnestuetraditioner.
Arkitektur begynder med at se